Broderloge nr. 71 Richard Marley I.O.O.F.

Odd Fellow–foreningen Richard Marley:

Et afgørende skridt for at få dannet en Odd Fellow-loge i Brønderslev blev taget fredag den 28. januar 1924 på Hotel Phønix - nu Bredgade 17 - i Brønderslev. Områdets 7 Odd Fellow-brødre mødtes denne dag for ”at drøfte betimeligheden af at lave en sammenslutning mellem brødre af Odd Fellow-logerne af dem, der er bosiddende i Brønderslev”.

De 7 brødre var bankdirektør J. L. Sperling Andersen fra loge 54 Hans Tausen i Aalborg samt fra loge 30 Vendsyssel i Hjørring murermester P. C. Egestad Nielsen, købmand Valdemar S. C. Jørgensen, isenkræmmer Johannes William Larsen, barbermester Andreas Matthiasen, købmand M. Ove Boyhus og skræddermester Olaf J. Chr. Olesen.

Formålet på det første møde var kun at danne en Odd Fellow klub og ikke etableringen af en Odd Fellow-forening eller en Odd Fellow–loge med egen logebygning. 
På mødet blev det ivrigt diskuteret, om man ikke straks og på stedet skulle danne en Odd Fellow-forening.

Brødrene Sperling Andersen og Egestad var modstandere af tanken, idet de fandt, at ”7 brødre var for få til at begynde med”.

Odd Fellow-klubben blev imidlertid etableret, men fik en kort levetid, idet de 5 øvrige brødre med Valdemar Jørgensen som drivkraften allerede efter godt 3 måneder - den 7. maj 1924 - fik stiftet Odd Fellow-foreningen Richard Marley. 

Som den første bestyrelse blev valgt Valdemar Jørgensen (formand), Olaf Olesen (sekretær) og William Larsen (kasserer). Broder ex-mester, storrepræsentant Højrup Nielsen foretog installationen af disse embedsmænd på foreningens første ordinære møde den 2. juli 1924 og udtalte de bedste ønsker for foreningens fremtid.

Efter mødet var der hyggeligt samvær i hotellets selskabslokaler, hvor en besøgende broder Hansen fra Amerika i broderlige og kvikke vendinger fortalte om forholdene i USA, idet han ved samme lejlighed gav en gave på 5 kr. til foreningens nystiftede kasse. 
Foreningens medlemsforhold.

I foreningens barndom var medlemstallet begrænset. Efter Odd Fellow-håndbøgerne i logens arkiv i Brønderslev var medlemstallet 8 i 1928 og 1930, 10 i 1932, 11 i 1934 og 1936 og 18 i 1946. Herefter voksede Odd Fellow-foreningens medlemstal på få år til 30 i 1950 og udgjorde i maj 1953, et halvt år før loge 71 Richard Marley blev endeligt etableret, i alt 47 medlemmer. 
Efter medlemslisterne i forhandlingsprotokollerne har 58 brødre i tidens løb været medlem foreningen.

Langt de fleste - eller 54 brødre - har tilhørt loge 30, Vendsyssel, Hjørring, selv om Brønderslev-egnen var et grænseområde og geografisk ligger næsten lige så nær ved Aalborg-logernes mødelokaler.

Br. Thøger Carl Thomsen blev overflyttet fra loge 30 til loge 34, Dannebrog, Holstebro, for senere at vende tilbage til Brønderslev og være med til stiftelsen af loge 71, Richard Marley, den 8. november 1953.

Br. Frits G. Halvorsen, tilhørte loge 14,Sct. Olaf, Århus, men blev den 13. maj 1954, ½ år efter logens start 
og som flerårigt medlem af Odd Fellow-foreningen Richard Marley, overflyttet til loge 71, Richard Marley.

Br. Sperling Andersen var i loge 54, Hans Tausen, og 2 andre brødre i loge 27, Ansgar. 
På grund flytninger, dødsfald m.v. nåede de sidstnævnte 3 brødre fra Aalborglogerne og 9 andre medlemmer 
af Odd Fellow-Foreningen aldrig at blive optaget i loge 71, Richard Marley.

Foreningen og moderlogen: 
De 45 brødre i Odd Fellow-foreningen, der stiftede loge 71 Richard Marley i Brønderslev i 1953, var alle oprindeligt blevet indviet i loge 30 Vendsyssel. Derfor kan loge 30 Vendsyssel i Hjørring med rette kaldes for moderloge for loge 71 Richard Marley. Moderlogens brødre uden medlemskab af foreningen har en del gange ifølge mødereferaterne besøgt møderne i Brønderslev. Brødrenes besøg den modsatte vej til de ordinære møder i moderlogen har ofte begrænset sig til et par brødre. Vejafstanden og togbetjeningen til Hjørring var en hindring og det givende sammenhold og de logelignende forhold i foreningen har sikkert også reduceret brødrenes behov for hyppige besøg i Hjørring.

Spørgsmålet om mødepligt i moderlogens diskuteres en del gange på foreningens møder. 
Den 10. oktober 1940 besluttede foreningen således, at 4 brødre efter en nærmere plan skulle have mødepligt til logemøderne i Hjørring. Ved fravær uden grund og når der ikke blev sendt en afløser, var bøden i en periode 5 kr. til dækning af de øvrige mødepligtige brødres rejseudgifter.

Den 23. maj 1946 var beslutningen, at der skulle være mødepligt for mindst 3 brødre til logemøderne i Hjørring.

Gentagne gange opfordres foreningsmedlemmerne til at deltage noget mere i logens møder i Hjørring og specielt, når nye brødre fra Brønderslev optages i logen eller får en ny grad. 
Overmesteren i loge 30 Vendsyssel beklagede sig således den 15. januar 1953 over, at de ældre brødre fra Brønderslev så sjældent møder op i Hjørring.

Efter forhandlingsprotokollerne har et dagsordenspunkt ofte været, at en af brødrene berettede om, hvad der i store træk var sket på det sidste logemøde om tirsdagen i Hjørring. 
Inden moderlogen er blevet anmodet om at optage nye brødre fra Brønderslev-egnen har foreningens medlemmer først afklaret, om de kunne anbefale optagelsen. I 1950 havde foreningen således nedsat et udvalg til foreløbig undersøgelse af foreslåede kandidater. 
Foreningen har også overvejet at optage nye medlemmer, før de blev optaget i moderlogen. 
I et referat i en af forhandlingsprotokollerne giver et medlem udtryk for, at foreningens ritualer ikke er af samme karat som moderlogens og derfor kunne skuffe de nye brødre efter en værdig og stilfuld indvielse i moderlogen.

Det ser dog altid ud til, at de nye medlemmer er blevet indviet i en loge inden optagelsen i Odd Fellow-foreningen Richard Marley.

Efter Odd Fellow-foreningens forhandlingsprotokol fra den 9. april 1953 har 24 tilstedeværende medlemmer efter skriftlig afstemning anbefalet, at snedkermester N.C. Christensen, Nørregade, Brønderslev optages som ny broder i forbindelse med stiftelsen af loge 71, Richard Marley. Formelt er papirerne og godkendelsen af den nye broder gået via moderlogen og Storsirens distriktsdeputerede, men selve indvielsen af den nye broder er foretaget smukt og stilfuldt af den nye loges brødre som bevis på, at logen allerede på stiftelsesdagen var i færd med at øge brødrenes antal fra 45 til 46.  

Mødehyppighed: 
I de næsten 30 år Odd Fellow-foreningen eksisterede fra 7. maj 1924 til 8. november 1953, blev der afholdt 333 ordinære møder. Det første den 2. juli 1924 og det sidste den 5. november 1953. Normalt blev der afholdt 2 møder pr. måned i vinterhalvåret. 
Under de vanskelige økonomiske forhold i første halvdel af 1930’erne var normen dog kun et møde den 1. onsdag i måneden. Under krigen blev al mødevirksomhed forbudt. Derfor blev der ikke afholdt ordinære møder efter den 29. april 1943 og indtil kort efter befrielsen. I referatet fra møde 200 den 1. juni 1945 oplyses, ”det er nu 2 år siden vi sidst samledes til ordinært møde”.

Der synes ikke afholdt illegale møder i foreningen under krigen og medlemmerne har formentlig heller ikke været på fælles sommerudflugter i krigens 2 sidste år. 
I sommertiden har de ordinære møder været undtagelsen, idet den fælles sommerudflugt ud i det grønne og andet selskabeligt samvær ikke er registreret som ordinært møde. 
De 2 månedlige mødedage var i årenes løb enten en onsdag eller en torsdag, kl. 20, og enten den 1. og 3. eller den 2. og 4. af disse ugedage i måneden. Foreningens møder måtte ikke så gerne kollidere med moderlogens ordinære møder, tirsdag aften i Hjørring. 
I protokollerne findes referater fra de 333 nummererede egentlig foreningsmøder og i flere tilfælde også fra andre typer af møder, der kunne forekomme ved besøg fra moderlogen i Hjørring og andre loger eller ved for 
lille fremmøde. 
Ud over foreningens ordinære møder har foreningen arrangeret forud aftalte logebesøg, bl.a. i logerne i Aalborg og Frederikshavn, adskillige festlige sammenkomster, som torskegilder og sommerudflugter, ligesom brødrene selvfølgelig har deltaget i deres respektive logers møder.

Foreningens opgaver: 
Økonomisk sammenhold og offervilje med arbejdskraft, tid og penge kendetegner pionererne i deres arbejde med bl.a. følgende opgaver: 
Indsamling til velgørenhed 

• Samarbejde med nordjyske Odd Fellows til støtte for Richard Marleys Hjælpefond 
• Juleuddeling 
• Kontingentforhøjelse for at skabe en fond med logedannelse for øje 
• Sommerudflugter og festaftener med damer 
• Større mødeprocent 
• Orienteringsmøde ved Storsirens distriktsdeputerede for en kreds af indbudte 
• Indlæg om ordenslære 
• Kontingentfritagelse for betrængte brødre 
• Broder formandens opfordring til at vinde nye brødre 
• Fremgangsmøde for udpegning af emner til optagelse i logen og foreningen 
• Brødrenes indlæg under møderne til bedste for foreningen og ordnen. 
• Sanghæfte 

Møder og forhandlinger om lokaleforhold og logedannelse:  
Eksempel på brødrenes indsamling og uddeling: 
Broder Egestad skænkede 2 læs brænde til juleuddelingen i 1924 og et kontant beløb på 15 måneders kontingent det næste år. I en årrække derefter købte og opfedede denne broder hvert år en torvegris, som blev slagtet og uddelt til fattige til jul. 

Eksempel på festligt samvær: 
1 års stiftelsesdagen blev markeret med kaffebord søndag den 10. maj 1925 sammen med brødrenes damer. Festlogen forløb på en stilfuld måde uden deltagelse ude fra og med mange taler bl.a. om ordenens historie og brødrenes følelser og gode ord for foreningens fremtid. 
Da deltagerne skiltes var alle enige om, at det havde været en ypperlig festdag. 

Eksempel på orienteringsmøde: 
Broder Storsire Chr. Skeel gennemførte den 27. maj 1925 sammen med foreningen et stort orienteringsmøde for en kreds af interesserede og værdige emner for at skabe tilgang til ordenen. Der blev købt tryksager, sange og indbydelseskort, som blev sendt til de mulige kandidater og til moderlogen i Hjørring, loge 27 Ansgar, loge 54 Hans Tausen og Rebekka-logen Ruth i Aalborg samt til Odd Fellow-foreningen Julius Meyer i Frederikshavn. 

Eksempler på vanskeligheder: 
I 1926 tog foreningen den første udmeldelse til efterretning. Det førte til en betydelig debat om tilgang til ordenen under de dårlige økonomiske forhold, der herskede på den tid. 
Ved valget i 1926 var der ingen der ønskede at beklæde embedsposterne. Det lykkedes dog at få formanden, sekretæren og kassereren til at tage en ny periode, så foreningen kunne fortsætte.

I midten af 1930’erne flyttede man møderne til en dagligstue, der trods alt var lidt mere hyggelig, rummelig og afsondret end et gæsteværelse eller lignende på et hotel. 
I 1939 tages der seriøse initiativer til at få egne mødelokaler, men der skulle gå adskillige år inden det lykkedes

Under 2. verdenskrig kom der mødeforbud, men foreningen overlevede uden møder med broder Magnus Christiansen som formand og uden at protokollerne gik tabt. 
I 1947 giver formanden udtryk for, at der kommer for få til møderne i broder Otte W. Nielsens dagligstue og at fejlen kunne være hans: Måske skulle møderne være mere højtidelige, hvilket kan lade sig gøre i en rigtig mødesal. I tilfælde af, at alle brødrene virkelig møder op, så bliver broder Nielsens hyggelige lokaler snart for små, udtalte formanden. 

De første mødelokaler: 
Efter Odd Fellow-håndbøgerne fra 1928, 1930, 1932 og 1934 fandt møderne sted på Hotel Brønderslev, dvs. i ejendommen på hjørnet af Bredgade og Algade (Bredgade 2-4,Algade 1-7 og en nu nedrevet sal Algade 9).

Odd Fellow-Foreningen Richard Marley har i mange perioder haft problemer med at finde et passende og tilstrækkeligt stort mødested, der var afsondret fra alt, idet møderne var hemmelige.

Restauratør Otto W. Nielsen og ejer af Torve Caféen hjalp foreningen med at løse dette problem efter sin indvielse i ordenen i 1933. Han tilbød, at møderne kunne afholdes i hans dagligstue. Tilbuddet tog de øvrige brødre taknemmeligt imod. Og selv om det var tænkt som en midlertidig løsning, kom der til at gå en del år før der blev fundet et andet lokale. 
Fra midten af 1930’erne er møderne således - jævnfør Odd Fellow-håndbogen af 1936 - henlagt til Torve Caféen. Torve Caféen var indrettet i ejendommen Algade 51-53 (dengang Algade 11) og grænser op til parkeringspladsen ved gaden Torvet.

På grund af Odd Fellow-Foreningens medlemsfremgang og pladsproblemer ved besøg fra logerne blev rammerne i en privat dagligstue ved Torve Caféen efterhånden for snævre. 
I protokollen for mødet den 8. september 1937 anføres således om det næste møde: 
”... i tilfælde af tilstrækkeligt mange Deltagere bliver Mødet i Hedelund eller som sædvanlig på Torve Cafeen”.

I protokollens næste referat fra den 22. september 1937 anføres kort: ”Besøg af Brdr. fra Hjørring. Det blev en vellykket aften hos Br. Nielsen i Hedelund. Der blev ingen møde afholdt”. 
I mødet den 26. oktober 1938 overvejes at holde et forhandlingsmøde den 16. november med brødrene fra Hjørring, men det bliver opgivet ”da Pladsforholdene ikke tillader både Spisning og Forhandling”.

I referatet fra foreningens 148. møde den 9. maj 1939 oplyses: ”Formanden omtalte det ønskede i at Foreningen havde egne Lokaler og der nedsattes et Udvalg til at undersøge Sagen og fremkomme med Forslag.” 
I mødet den 12. september 1941 overvejedes det at flytte møderne til Serapion-logens mødelokale i stedet 
for at benytte de private stuer, som br. Nielsens så velvilligt stillede til rådighed.

Møderne forsætter imidlertid med at foregå i de private stuer med efterfølgende bespisning i Torve Caféens selskabslokaler.

Fra maj 1947 bliver møderne på grund af medlemsfremgangen flyttet til Serapion-logen Caritas’ mødelokaler, Bredgade 38, 2. sal(dengang før omnummerering af adresserne Bredgade 12, 2.sal).

Samtidigt med flytningen af møderne til denne lokalitet påbegyndtes opsparingen til egne lokaler, idet broder Ørum sendte en check forud for foreningsmødet den 8. maj1947 på 200 kr. til en byggefond. Allerede på det næste møde fulgte frivillige bidrag på 650 kr. I løbet af året 1947 øgedes kapitalen i byggefonden til 1200 kr. 
Foreningens 25 års jubilæum den 7. maj 1949 blev fejret på Centralhotellet (nu Nørregade 4). 
I festen deltog 25 brødre med ægtefæller samt 6 gæster. Moderlogens jubilæumsgave var 500 kr. til byggefonden.

I perioden 7. maj 1947 til 15. januar 1953 voksede byggefonden således ved brødrenes frivillige bidrag + tilskrevne renter til 15.000 kr. Ved overgangen fra forening til loge den 8. november 1953 var byggefonden steget til 17.000 kr. (der var en del penge den gang). 
I husleje betalte Richard Marley 150 kr. i 2. halvår af 1949, medens udgifterne til det indkøbte brændsel til kakkelovnen blev fordelt i forholdet mellem antallet af møder i Richard Marley og Serapion-logen. En økomisk praktisk lokaleløsning for begge parter.

I 1950 købte Serapion-logen imidlertid egne lokaler i Torvegade i Brønderslev. 
Denne ydre anledning tvang brødrene til en mere langsigtet løsning på lokalebehovet, således som der redegøres for i næste afsnit om ejendommen Borida. 
I en kort overgangsperiode i 2. halvdel af 1950 måtte foreningen igen klare sit lokalbehov ved hjælp af 
br. Otto W. Nielsens dagligstuer og Torve Caféen, selv om der ikke var plads til alle brødrene på en gang. 

Borida: 
Serapion-ordenen ved logen Caritas købte i begyndelsen af år 1950 egne lokaler Torvegade 3 i Brønderslev med henblik på at indrette logesal i kælderen og selskabslokaler i stuen.

Serapion-logen tilbød Odd Fellow-foreningen at flytte med til de samme lokaler på lejebasis. 
En af Odd Fellow-brøndrene fandt imidlertid, at den lavloftede kælder i Torvegade 3 med en loftshøjde på 
2,1 m ikke egnede sig til logesal for en kommende Odd Fellow-loge.

I mødet den 16. februar 1950 blev det vedtaget, at foreningens byggeudvalg gennem huslejenævnet skulle undersøge, om der var noget til hinder for, at foreningen kunne forsætte med at benytte de hidtil lejede lokaler i Bredgade. De senere oplysninger i forhandlingsprotokollerne viser imidlertid, at det ikke blev tilfældet.

Serapion-logens tegninger for ombygning af ejendommen i Torvegade diskuteres på Richard Marleys møde den 27. april 1950, men den 4. maj 1950 besluttede brødrene, at stille Serapion-logen frit med hensyn til deres nye lokaler.

Brødrene var derfor efter ferien ”husvilde”, som det bemærkes i referatet fra det ekstraordinære møde, der blev indledt i villaen Borida den 28. august 1950. 
Bor Ida eller Borida skulle blive det første egentlige ”hjem” for foreningen og senere også for loge 71, Richard Marley.

Efter sigende købte de 3 brødre Niels Eilertsen, Magnus Christiansen og Anton Frederiksen Borida ved auktion i krigens sidste år. Broder Magnus Christiansen boede i stueetagen og 1. sal var indrettet til pensionat.

Efter et par år var de 3 brødre nødt til at sælge igen. Det syntes 7 af Odd Fellow-brødrene var ærgerligt. Derfor købte disse 7 brødre i 1945 på egen risiko Borida for 43.000 kr., foreløbig til boligformål, men med det klare mål, at ejendommen - lige så snart det var muligt - skulle videreafhændes uden fortjeneste til den Odd Fellow-loge, som alle brødrene drømte om.

De 7 brødre var farvehandler Ejner Bertelsen, installatør Niels Eilertsen, murermester Albert Frederiksen, assurandør Magnus Christiansen, manufakturhandler Høy Hansen, restauratør Otto W. Nielsen og autoforhandler Johannes Andersen, alle Brønderslev.

I 1950 var broder Magnus Christiansen lejlighed i Borida blevet ledig. 
På baggrund af lokalproblemet, der opstod i 1950, måtte mulighederne i Borida undersøges nærmere.

Den 28. august 1950 foretager foreningens brødre en besigtigelse af forholdene i Borida. På Torve Caféen fortsættes drøftelser. På Torve Caféen fortsættes drøftelserne. Hvorledes kunne Borida ombygges til brug for foreningen og den kommende loge? Var det muligt at leje eller købe ejendommen?

Enstemmigt blev det på det ekstraordinære møde besluttet at købe ejendommen samtidigt med, at der blev nedsat et fast udvalg på 7 medlemmer af foreningen til at undersøge mulighederne for at skaffe beløbet, købe inventar m.m. 
De 7 udvalgsmedlemmer var foreningens formand broder Carlo F. Jensen samt brødrene Niels Eilertsen, Simon Krog Jensen, Albert Frederiksen, S. A. Germann, Niels Aage Engelund og Ejner Bertelsen.

Entusiasmen var stor, som det f.eks. kan spores i referat fra møde den 7. september 1950: 
Broder Høy Hansen tilbyder at levere tæpper til indkøbspris og broder Ørum at imprægnere disse vederlagsfrit mod møl.

Br. Eilertsen mente, at brødre kunne skaffe sig god reklame ved at give ejendommen et passende navn. Det blev derfor vedtaget, at ejendommen skulle hedde ”Odd Fellow”. 
I daglig tale er ejendommen dog blandt brødrene mest blevet kaldt Borida. 
Efter enkelte ombygninger holder foreningen sit første ordinære møde i Borida den 5. oktober 1950 med 25 brødre tilstede. Formanden br. Carlo F. Jensen udtalte: I nogen tid efter at foreningen i 1924 var oprettet, blev brødrene optaget i foreningen efter visse ceremonielle former, og heri udtaltes: ”De er nu indtrådt i en forening, som arbejder hen til at få sit eget hjem, sin egen loge”. Vi har nu fået vort eget hjem.

Den officielle indvielse af egne lokaler fandt sted den 2. november 1950 på foreningens ordinære møde nr. 280. 24 medlemmer samt et stort antal af de øvrige inviterede brødre i moderlogen fra Hjørring og Hirtshals samt 
en broder T. Egestad var mødt. 
Moderlogens overmester broder Oluf Jørgensen udtaler bl.a.: ”Det er med blandede følelser jeg overværer denne indvielse af de nye foreningslokaler, idet jeg er klar over, at dette er overgangen til loge”.

I mødet den 16. november 1950 kommer det frem, at foreningens køb af Borida skulle godkendes af Storlogen via Storsirens distriktsdeputerede. Storlogens accept lader imidlertid vente på sig ifølge oplysningerne fra møde den 14. december 1950. Endelig den 4. januar 1951 modtager foreningen brevet – underskrevet af Storsire Knud Nielsen og stor-sekretær Alfred Christensen den 23. december 1950 – hvorefter Storsiren meddeler den værdige forening tilladelse til at købe ejendommen ”Borida”. 
Det var foreningens 2. brev fra storlogen.

Det første var fra 1924, da brødrene fik tilladelse til at danne Odd Fellow-Foreningen Richard Marley. 

Foreningen Odd-Fellow Bygningen, Brønderslev: 
Det bliver imidlertid ikke Odd Fellow-foreningen Richard Marley, men ”Foreningen Odd-Fellow Bygningen, Brønderslev”, der køber ejendommen Borida.

På en stiftende generalforsamling i Foreningen Odd-Fellow Bygningen, Brønderslev den 13. januar 1951 underskriver denne forenings foreløbige bestyrelse ved brødrene Albert Frederiksen, Carlo F. Jensen og Krog Jensen som køber og 7 andre brødre som sælger skødet på ejendommen til overtagelse pr. 1. januar 1951 for 44.000 kr. Skødet blev endeligt tinglyst den 12. februar 1951.

Efter vedtægterne kunne kun medlemmer af Odd Fellow Foreningen Richard Marley eller brødre i den planlagte loge af samme navn i Brønderslev være medlemmer af Foreningen Odd-Fellow Bygningen, Brønderslev.

Bygningsforeningen udstedte gældsbreve til medlemmerne og tilvejebragte på den måde og ved optagelse af flere lån de nødvendige midler til købet af ejendommen. 
Driften af ejendommen blev finansieret af lejeindtægterne. 
I 1965 opløses Foreningen Odd Fellow Bygningen, Brønderslev i forbindelse med salget af Borida til loge 71 Richard Marley. 

Boridas ombygning: 
I årene 1951-52 foregår der i følge forhandlingsprotokollen for Odd Fellow Foreningen Richard Marley en del forhandlinger om enten at bygge en helt ny logesal på 82 m² i haven eller at indrette en egentlig logesal af ca. samme størrelse i Borida som optakt til logedannelse.

På et tidspunkt var nogle af brødrene også inde på at købe hotel Phønix til logeformål i stedet for.

På sit møde den 25. oktober 1951 havde foreningen modtaget en byggetilladelse fra Boligministeriet til en ny logesal på betingelse af, at det var vinterbyggeri.

På et ekstraordinært møde i Richard Marley-foreningen den 29.oktober 1951 stemte 25 tilstedeværende 
brødre ja til følgende: 

• Ønsker De at være med til at danne loge i Brønderslev? 
• Ønsker De at overgå til denne loge? 
• Ønsker De at være med til at bygge denne loge? 

Yderligere 13 brødre i foreningen skulle spørges om deres stilling til sagen inden man turde gå i gang med realiseringen af planerne.

Den 20. november 1951 overvejes ombygning af Borida i stedet for nybyggeri i haven. 
På mødet den 14. februar 1952 havde storlogen endnu ikke givet tilladelse til byggeriet, som nu vanskeligt kunne nås i vinterperioden inden den 1. april 1952. Storlogen var betænkelig ved byggeplanerne og ved at kontingentet i foreningen ville blive højere end i andre loger og mente i øvrigt, at foreningens budget for byggeriet ikke kunne holde.

På mødet den 27. marts 1952 overvejedes at købe hotel Phønix, men da var der allerede foretaget nogle småforbedringer i Borida, også kaldet Odd Fellow-bygningen.

Nybyggeri af logesal i haven blev den 3. april 1952 stillet i bero på grund af kraftigt stigende priser (indekset var fra 1950 til 1952 steget fra 207 til 287 med indeks 100 før krigen). 
Storlogen havde fået 2 projekter, det i haven og Hotel Phønix, og var mest stemt for Hotel Phønix, men mente, at risikoen var for stor.

Brødrene blev efterhånden enige om, at den bedste og billigste løsning var, at indrette en 86 m² logesal 
på 2. sal og selskabslokaler på 1. sal, hvis pensionatet og de logerende lejere i Borida ville acceptere at 
flytte ned i stueetagen.

Arkitekt, broder Jepsen lavede tegningerne m.v., hvorefter der var plads til 60 brødre i 2 stolerækker 
logesalen rundt.

Den 23. oktober 1952 stemmer brødrene om enten at bygge nyt i haven eller at indrette logesal på 2. sal. 
Det blev hurtigt, men dog efter nogen diskussion, vedtaget at gå i gang med ombygningsløsningen og at 
nedsætte et udvalg til at forhandle med storlogen. 
På foreningens møde den 11. december 1952 oplæses et brev fra storlogen, som giver tilladelse til dannelse af loge i Brønderslev og stiller et kontant tilskud i udsigt.

Den 12. februar 1953 oplyses i protokollen, at lejeren (fru Christensen) er flyttet til stueetagen og at byggeriet vil være færdigt i løbet af 3 måneder. Centralhotellets 1. sal reserveres til et møde i ombygningsperioden. Den 26. marts 1953 er der indhentet tilbud på forskelligt udstyr til logen og nogle kalkmalerier. Der er gang i byggeriet af logesal øverst oppe i Borida.

Under en inspektion af Borida i september 1953 og planlægningen af fremgangsmåde og dato for indstiftelsen af loge gav Storsiren og hans distriktsdeputerede begge udtryk for, at de syntes, de nye lokaler var hyggelige. Storsiren udtalte endog, at havde logesalen være ca. 2 m længere, ville det være ”Danmarks smukkeste logesal”. En udtalelse, der naturligvis og ikke uden grund glædede arkitekten for indretningen, broder M. Johs. Jepsen, og brødrene.

Odd Fellow-foreningens afsluttende møder: 
Ud over det igangværende ombyggeri af Odd Fellow bygningen i 1953 skulle der træffes beslutning om indretning af lokaler, opstilles budgetter samt vælges og udpeges embedsmænd til indsættelse i forbindelse med institueringen af loge 71, Richard Marley, den 8. november 1953. 

Brødrene drog ud for at se på indretning og udsmykning af lokalerne hos andre loger. 
Brødrene Bertelsen og Eilertsen berettede således fyldigt i mødet den 12. marts 1953 fra besøg i Odd Fellow-logerne i Horsens, Fredericia og Odense.

I overensstemmelse med Odd Fellow-logernes procedurer valgte foreningen allerede på sit møde den 12. marts 1953 følgende kommende embedsmænd til Richard Marley-logens første termin: 

• Overmester  Br. Carlo F. Jensen (hidtidige formand i foreningen) 
• Undermester:         Br. Aage Hesdorf 
• Sekretær               Br. Bjørn B. Christensen 
• Kasserer                Br. Simon Krog Jensen 

På mødet den 23. april 1953 gav formanden oplysning om, hvem der var udpeget til de øvrige embeder og som suppleanter til disse embeder. De udnævnte embedsmænd havde alle givet tilsagn, bortset fra den påtænkte organist, broder Malgo Holm, som det ikke havde været mulig at træffe.

Den valgte overmester broder Carlo F. Jensen oplyste, at de valgte embedsmænd havde tænkt sig, at broder Holm eventuelt tog et udvidet kursus i orgelspil.

På mødet den 7. maj 1953 takker broder Holm for valget som kommende organist med bemærkningen: Jeg har ikke førhen rørt et orgel, men jeg vil gøre mit bedste. 
Det sidste og 333. ordinære møde i Odd Fellow-foreningen Richard Marley blev afholdt torsdag, den 5. november 1953. 34 brødre var mødt. Broder overmester Oluf Jørgensen fra loge 30, Vendsyssel, glæder sig på mødet over resultatet af de fælles anstrengelser ved at sige, at ”Moderlogen her er at betragte som Forældre til Richard Marley og at Forældre altid gerne ser, at Børnene kommer godt i gang”.

Brødrene betragtede dette møde som afslutningen på logeforeningens arbejde efter 29 år fra den 7. maj 1924 til den 8. november 1953.

Spiritusbevilling; 
Medlemmerne af Odd Fellow-foreningen Richard Marley har normalt og som det også er kutymen i Odd Fellow-logerne afsluttet møderne med selskabeligt samvær i ”det tilstødende lokale”. Det var indtil midten af 1947 i selskabslokalerne i Hotel Brønderslev (hjørnet af Bredgade og Algade) eller i Torve Caféen (hjørnet af Torvet og Algade) samt enkelte gange i hotel Phønix, i Centralhotellet (nu Central Caféen, Nørregade 4) eller i Hedelund. 
Det fremgår af forhandlingsprotokollerne, at foreningen ikke havde nogen bevilling til udskænkning af stærke drikke.

Fra maj 1947 i forbindelse med flytningen af møderne til Serapion-logen Caritas daværende lokaler i Bredgade begynder brødrene at drøfte reglerne for beværtning. Flertallet af brødrene fortolkede loven om beværtning og gæstgiveri således, at foreningen som vært kunne servere ved sluttet bord uden myndighedernes tilladelse. Spørgsmålet om spiritusbevilling bliver ikke afklaret, medens mødernes fandt sted i Serapion-logens lokaler.

Ved flytningen af møderne til egne lokaler i ejendommen Borida på hjørnet af Nørregade og Christiansgade i oktober 1950 øges problemet med den manglende bevilling, idet både politi og toldvæsen involveres.

En af brødrene, broder Otto W. Nielsen, havde som formand for byens restauratørforening og ejer af Torve Caféen henledt myndighedernes opmærksomhed på, at foreningen ikke opfyldte de krav, der blev stillet til restauranter.

De øvrige brødre var fortørnede over, at Odd Fellow-foreningen ikke uden myndighedernes accept måtte 
nyde en enkelt genstand under det selskabelige samvær i en lukket kreds. Flere brødre var stemt for at anlægge en retssag, idet de fortsat mente, at myndighederne ikke havde hjemmel til at stille krav om spiritusbevilling. Storsiren anbefalede at droppe sagen.

I referat fra Odd Fellow-foreningens møde den 11. september 1952 oplyses kort, at en retssag imod Richard Marley om udskænkning af stærke drikke i Boridas selskabslokaler endte med, at ”Bestyrelsen modtog en 
kraftig advarsel”. 

Toldvæsenet havde regnet ud, at foreningen skyldte 200 kr. for perioden siden retssagen startede, og krævede, at foreningen straks via Politimesteren søgte om bevilling. 

Det gjorde foreningen så og erfarede, at en sådan ansøgning også skulle forelægges byrådet og at kun en person og ikke en forening kunne få bevilling. 

Efter oplysningerne fra mødet den 13. november 1952 søgte foreningen spiritusbevillingen i broder Anton Frederiksens navn, idet han var formand for foreningens Administrationsudvalg. Kassereren meddeler i mødet den 29. januar 1953, ”at vi nu har fået Bevillingen til Foreningen, det var dyrt, men nu er det hele i orden”. 

På baggrund heraf har der ikke siden været tvivl om, at benyttelsen af selskabslokalerne, herunder bl.a. ved udlejning til familiefester, forudsætter, at en af brødrene til enhver tid er indehaver af bevilling til udskænkning af stærke drikke. 

Broder Helge Christensen er således i jubilæumsåret 2003,for perioden 1999-2007, indehaver af den spiritusbevilling, der knytter sig til Odd Fellow-bygningen, Parkvej 49, Brønderslev. 

Benyttelse og salg af Borida.: 
Brødrene forærede efterhånden mange af gældsbeviserne i logebygningen Odd Fellow, også kaldet Borida, til loge 71, Richard Marley. De første gældsbeviser blev skænket som gave i anledning af logens instituering den 8. november 1953. 

På Foreningen Odd-Fellow Bygningen, Brønderslevs generalforsamling den 27. marts 1963 blev det besluttet, at logen kunne overtage Borida, når et beløb på 15.000 kr. var indsamlet. Især de unge brødre uden gældsbeviser i bygningsforeningen blev opfordret til at støtte indsamlingen. 

På mødet den 27. september 1965 meddeler broder Aage Tipsmark i logen, at indsamlingen blandt brødrene 
nu var på 15.000 kr. og at beløbet var til stede på en sparekassebog. 

Da ingen stemte imod overdragelsen af bygningen, blev det besluttet at ansøge Storlogen om tilladelse til, at loge 71, Richard Marley, overtager ejendommen på yderst favorable vilkår (overtagelse af mindre gæld samt almindelige forpligtigelser og rettigheder, herunder rettigheder i forhold til den lejlighed, der var udlejet til broder Carlo F. Jensens søn tandlæge Gunnar Odds Jensen). Samtidig hermed blev der nedsat et 10 mandsudvalg, bestående af bygningsforeningens bestyrelse på 5 mand og 5 andre brødre til at udfærdige papirerne. 

Udkast til skøde m.v. er allerede klar på det næste møde den 4. oktober 1965. 

På det følgende møde den 11. oktober 1965 har alle brødre med gældsbeviser accepteret overdragelsen, idet flere brødre i øvrigt havde benyttet anledningen til at forære logen gældsbeviser for 1250 kr. 

Storlogen handler også hurtigt, idet der allerede på mødet den 25. oktober 1965 foreligger en godkendelse af overdragelsen, der formelt set sker ved en kort ceremoni under logemøde den 1. november 1965 i Borida. 

I/S Foreningen Odd-Fellow Bygningen, Brønderslev, opløser sig selv på en ekstraordinær generalforsamling, den 15. november 1965. 

Borida er herefter hjemsted for logen til og med logemøde 711 den 13. maj 1974, idet den nyopførte logebygning, Parkvej 49, Brønderslev, indvies og tages i brug den 24. august 1974 umiddelbart efter sommerferien. 

Efter forhandlinger til flere sider og en del drøftelser bliver ejendommen Borida med skæringsdato den 11. december 1974 solgt til broder Tage Poulsen for 200.000 kr.

I dag findes Borida (dengang Nørregade 20) ikke mere på den 659 m² store hjørnegrund, idet bygningen senere brændte og ejendommen matr.nr. 3-dq V. Brønderslev, Brønderslev Jorder er indrettet som en del af en privat parkeringsplads og i øvrigt nu har adressen Christiansgade 1 (mellem Nørregade 40 og 44). 

Logens stiftelsesdag:  
På stiftelsesdagen, søndag den 8. november 1953 om formiddagen, ledede broder Storsire Knud Nielsen institutionen af logesalen i Odd Fellow-bygningen Borida i Brønderslev og overbragte fribrevet, der forud var underskrevet af brødrene Carlo F. Jensen, Krog Jensen, Anton Frederiksen, Magnus Christiansen og Niels Eilertsen, til den valgte overmester, broder Carlo F. Jensen. 

Om eftermiddagen samme dag den 8. november 1953 foretog storlogens embedsmænd installationen af de valgte embedsmænd: 

• Overmester  Tandlæge, br. Carlo F. Jensen 
• Undermester  Viceskoleinspektør, br. Aage Hesdorf 
• Sekretær  Konsulent, br. Bjørn B. Christensen. 
• Kasserer  Automobilforhandler, br. Simon Krog Jensen 
• Skatmester  Forretningsfører, br. Anton Frederiksen 

Broder overmester og broder undermester udnævnte herefter deres udpegede embedsmænd. 

Installationen af nye embedsmænd i logesalen sluttede med, at Storsiren udnævnte: 

Fg. ex-mester Storrepræsentant, br. Aage Wraae (loge 30). 

I den nystiftede loge var der ingen afgået overmester til at overtage embedet som fungerende ex-mester blandt de 45 tidligere brødre af loge 30, Vendsyssel, der var overflyttet til den ny loge og bosiddende i Brønderslev, Løkken, Jerslev, Aabybro og for så vidt angår medlem nr. 1 i Hjørring. Derfor blev storrepræsentant, broder Aage Wraae, i moderlogen udnævnt til embedet fungerende ex-mester i loge 71. 

Endelig blev en ny broder, møbelhandler N. C. Christensen, indviet om eftermiddagen på selve stiftelsesdagen som den første i den ny loge og som medlem nr. 46. 

Målet var nået:  
Loge 71 med navnet Richard Marley og hjemsted i Brønderslev var herved indstiftet under ”Den uafhængige Storloge for Kongeriet Danmark, I.O.O.F.” 

Der var stor glæde i logen over, at man nu havde sin egen logesal og loge i Brønderslev og at de lejede lokaler, som Foreningen Odd-Fellow Foreningen, Brønderslev, ejede, kunne benyttes. 

Efter afslutningen af eftermiddagens logemøde fik brødrenes ægtefæller lejlighed til at se logelokalerne, idet broder Storsire her holdt en kort tale.

Den store dag sluttede om aftenen med festmiddag for gæster, ægtefæller og brødre på hotel Phønix. 

I egen logesal - fra Nørregade til Parkvej:  
Ved mødet den 1. november 1965 overrakte br. Svend Brix som formand for ”Foreningen Odd –Fellow Bygningen, Brønderslev”, den forgyldte nøgle til hoveddøren i Odd Fellow-bygningen Borida på hjørnet af Nørregade og Christiansgade i Brønderslev til br. overmester K.F.V. Pedersen med ordene: 

Vi kommer som brr. for I/S Odd-Fellow Bygningen for at overdrage nøgle og papirer. Vi håber, at loge nr. 71 Richard Marley må få glæde af papirer og nøgle. Gid denne bygning må stå i mange år til gavn for logen og 
til ære for byen. 

Bygningsbestyrelsens kasserer br. Arne Kjær oplæste regnskabet og overrakte det til br. overmester. Bygningsbestyrelsens sekretær br. Malgo Holm overrakte herefter br. overmester skødet på ejendommen, lejekontrakten samt et dokument, udfærdiget i dagens anledning og underskrevet af bygningens 5-mands bestyrelse. 

I 15 års perioden 1953-68 efter logens installation var antallet af brødre blevet til mange.

Logen tog således sit medlemsnr. 100 i anvendelse i 1967. Den 22. april 1974 blev nu afdøde broder Olfert B. Larsen (medlemsnr. 135) indviet ved den sidste indvielse, der fandt sted i Borida. 

Med konstant tilgang af brødre og forventning om, at tilgangen blev større, samt også af hensyn til at der skulle være plads til at modtage besøg fra andre loger, blev det nødvendigt at forbedre lokaler og bygning. De bærende planker buede faretruende, når der var mange tilstede på 1. og 2. sal. 

Der var imidlertid problemer ved at udbygge Odd Fellow-bygningen. Derfor sikrede logen sig i 1968 forkøbsret til en byggegrund på Parkvej af Brønderslev kommune. 

Logebygning på Parkvej:  
I årene efter 1968 blev der udarbejdet flere forslag til en logebygning på Parkvej 49 i Brønderslev. Specielt fra januar 1972 til juni 1973 blev skitseforslagene drøftet intenst. 

Ved et ekstraordinært sommermøde den 25. juni 1973, hvori 57 brødre deltog, fremsatte 2. storrepræsentant, br. K.F.V. Pedersen følgende forslag: 

År 1973 den 25. juni har logen på ekstraordinært møde ved logebeslutning givet logens embedsmænd og logens byggeudvalg bemyndigelse til at påbegynde opførelsen af den ny logebygning på Parkvej. 

Byggesummen skal holdes så lavt, at logebygningens kostpris ikke medfører forhøjelse af medlemskontingentet. 

Logebygningens kostpris var anslået til 733.004 kr. 

Ved skriftlig afstemning blev det stillede forslag vedtaget med 41 stemmer for, 14 imod og 2 blanke. 

Alle formaliteter bl.a. med storlogen skulle nu ordnes og den kommunale byggetilladelse indhentes, så man hurtigt kunne komme i gang med byggeriet. 

Byggeriet blev påbegyndt i løbet efteråret 1973 og kom til at omfatte en logesal på 137 m² og et selskabslokale på 171 m² samt køkken, fyrrum, toiletfaciliteter og diverse smårum. I alt en bygning på 459 m² i et plan. 

”Odd Fellow Logen nr. 71 Richard Marley Brønderslev” fik den 16. januar 1974 for købesummen 54.060 kr. tinglyst endeligt skøde på byggegrunden Parkvej 49, også betegnet matr.nr. 2-mk Thorsmark, Brønderslev Jorder af areal 3604 m² efter udstykning den 5. december 1973. 

På ejendommen er der den 21. marts 1974 af specielle servitutter tinglyst en ret for Civilforsvarsstyrelsen til ”i påkommende tilfælde at kræve den på ejendommen beliggende logebygning lukket”. 

Den 24. august 1974 fik loge 71 Richard Marley sin ny logebygning indviet. 

Højtideligheden startede præcist kl.10 med broder overmester Vagn-Aage Nielsens velkomst til gæster og brødre. 

Broder ex-storrepræsentant Carlo F. Jensen, der var logens første overmester, oplæste et grundstensdokument og foretog grundstensnedlæggelsen. 

Grundstensdokumentet blev sammen med bygningstegningerne og et sortiment af de gangbare danske mønter nedlagt i en blykapsel og indmuret i væggen i forværelset til logesalen. (Se kopi af grundstensdokumentet neden for).

Gæster og brødre blev bedt om at tage sæde i logesalen, hvorefter Storlogen under ledelse af broder Storsire Chr. Rasmussen foretog indvielsen. 

Efter indvielsen af logesalen på Parkvej den 24. august 1974 udtrykte br. Storsire sin glæde ved at kunne være tilstede og over den fremgang, der har været i logen, hvorfor det havde været nødvendigt at skaffe mere plads. Det er en stor inspiration for Storlogen i det daglige arbejde at se det gode resultat, der her er opnået. 

Mødet blev suspenderet til kl. 14.00, hvorefter 40 års erindringstegnet blev tildelt broder ex-storrepræsentant Carlo F. Jensen af broder Storsire. 

Endvidere blev nu afdøde elektroingeniør, broder Bent H. Eriksen indviet som medlem nr. 136 i logen. 

Der blev herefter afholdt festloge kl. 17.00 med Storlogens embedsmænd, gæster fra byen, repræsentanter fra nabologerne, brødrene og Rebekka-søstrene fra byen. Alle var inviteret med ægtefæller. 

Broder overmester bød velkommen til de tilstedeværende omkring 205 personer og udtrykte sin og brødrenes glæde ved efter måneders arbejde at være nået frem til denne dag. 

Der blev fra mange sider holdt taler i anledning af dagen. 

Til slut takkede br. overmester for gaverne og talerne og udtalte, ”at ord bliver så små, når der skal siges tak”. 

Den nye Odd Fellow-bygning på Parkvej blev finansieret via egne midler, fra salget af Borida, ved lån samt ved udstedelse af gældsbreve til de brødre, der begunstigede logen med nogle afdrags- og rentefrie beløb. 

Den 16. oktober 1974 blev der tinglyst et 30 årig, 7% kreditforeningslån på 511.000 kr. og et ejerpantebrev på 700.000 kr. 

Ordlyden af de specielle gældsbreve til brødrene fremgår af kopien af det tilbageleverede gældsbrevnr. 60 neden for 

I løbet af nogle år efter indvielsen af logebygningen på Parkvej kom logens medlemsantal op på over 100 aktive brødre og har siden ligget i nærheden eller lige i underkanten af dette tal. 

Det var derfor en fremsynet og fornuftig beslutning, der blev taget, da brødrene købte arealet ved Parkvej og opførte de bygninger, der stadig i jubilæumsåret 2003 danner de udmærkede rammer for logearbejdet i vor loge Richard Marley. 

Yngre Brødres aften og Årets Broder: 
Til fremme af fællesskabet m.m. blev der i logen i 1990 fremført og vedtaget det tiltag, at de brødre, der er blevet indviet i Richard Marley inden for de sidste 3 år, skulle stå for arrangementet i selskabslokalerne efter et logemøde i marts måned. 

Arrangementet er siden blevet kaldt ’Yngre Brødres aften’ og er til alles glæde blevet afholdt i samtlige år siden 1990. 

Yngre Brødres aften er en hyggelig aften med et anderledes traktement, underholdning og tale for den broder, som de yngre brødre kan udpege som ’Årets Broder’ for det påbegyndte år.

En af de yngre 3. grads brødre fungerer som undermester i selskabslokalet. 

Som Årets Broder kan de yngre brødre hædre en tidligere indviet broder uden for kredsen af embedsmænd. Årets Broder har gjort noget særligt for de yngre brødre, så de føler sig velkomne i logen. Han kan have beriget logen på en eller anden måde, udført et stort praktisk arbejde og kan i øvrigt have gjort noget særligt for fællesskabet. 

Årets Broder får indgraveret sit navn i et tinkrus og ret til at benytte dette som drikkekrus i et helt år. På kruset er følgende årstal og navne indgraveret:

• 1990   Svend Axelsen 
• 1991   Mogens Bæk 
• 1992   Malgo Holm 
• 1993   Ole Larsen 
• 1994   Per Simonsen 
• 1995   Karl Erik Mouritsen 
• 1996   Hans Agerbæk Iversen 
• 1997   Holger Jørgensen 
• 1998   Jørgen Bak 
• 1999   Helge Christensen 
• 2000   Jens Regner Sørensen 
• 2001   Eiro Poulsen 
• 2002   Henning Sørensen 
• 2003   Svend Olesen 

40 års logejubilæet:  
I 1992 begyndte loge 71 Richard Marley at planlægge sin 40 års stiftelsesdag, der skulle finde sted den 8. november 1993. 

Det blev en festlig dag med donationer, festloge og festmiddag i logebygningen på Parkvej. 

I forbindelse med uddeling af donationer var inviteret kommunens borgmester og kommunaldirektør, donationsmodtagerne, pressen, embedsmænd og brødre. 

Broder overmester Tage Nørgaard bød velkommen og fortalte kort om Odd Fellow-ordenen i Danmark, der er baseret på lokale logers virke. Runde stiftelsesdage i logerne bliver markeret med sammenkomst og uddeling af midler for at påskønne humanitære, kulturelle og velgørenhedsmæssige opgaver. 

Der uddeltes i alt 18.500 kr. til 5 donationsmodtagere. 

Ved festlogen bød broder overmester velkommen til broder distriktsdeputeret Storsire, til broder hovedpatriark fra lejr 11, Skipper Klement, til overmestrene fra andre loger og til brødrene m.fl. - alle med ledsagere. Logesalen var fyldt med stole på gulvet, da der i alt deltog 135 personer. 

Efter festlogen samledes alle ved de smukt pyntede borde i selskabslokalerne med festmiddag på et højt niveau efter et program, som broder undermester Geert Petersen havde tilrettelagt. 

I festtalen udtrykte broder overmester logens glæde over, at 5 veteranbrødre fra 1953, br. Svend Axelsen, 
br. Sigfred Møller, br. M. Johs. Jepesen, br. ex-mester Malgo Holm og br. Hans Agerbæk Iversen stadig er jævnlige deltagere ved logens møder, og sluttede festtalen således: 

Hvad ville være mere naturligt for os end at ønske, at havets bølger på Skagerrak og Kattegat, og den stride vind, som så ofte når os fra Vildmosens store flade, må kunne opfange ekkoet af vor sang og tale, - så de kan berette ud over det ganske land, ja helt op til de norske fjelde, at Richard Marley lever, er fuld af livskraft og grøde – og vil videre. 

Eller måske skulle vi, som besindige vendelboer, hellere i stedet, stille bøje vort hoved og sige tak! Det gik jo som det skulle. 

Richard Marleys Humanitære Fond: 
Allerede da logen begyndte at planlægge sit 40 års jubilæum, indså brødrene behovet for en fond. 

For at skaffe et beløb til at starte en humanitær fond med blev det besluttet at arrangerer en koncert med Tove Hyldgaard og Tonny Landy i Sct. Catarinæ kirke i Hjørring. Koncerten blev afholdt i sensommeren 1993 og gav et overskud på 4.000 kr. 

Men fonden var endnu ikke godkendt af Storlogen til velgørenhed, og så skulle der betales moms af billetsalget, så i stedet for at lade indtægten indgå i fonden, blev beløbet givet til børn på rumænske plejehjem. 

Fonden – Richard Marleys Humanitære Fond - blev oprettet i logens regi den 21. februar 1994 og godkendt af Storlogen den 24. september 1994. 

Den 5. maj 1995 – på halvtreds års dagen for Danmarks befrielse – arrangeredes i samarbejde med loge 30 Vendsyssel og loge 108 Nordsøen en koncert i Sct. Catharinæ kirke i Hjørring med sang af Lene Siel og med tale af broder Storsire Hans Pedersen. 

Koncerten gav et overskud på 12.000 kr. til deling mellem de tre loger. 

Den 13. november samme år afholdtes en koncert i Brønderslev kirke med Tina Siel. 

Den årlige jagttur til Hellum har også været en god kilde til indtægt for Fonden. 

Tilskud og gaver fra brødrene har sammen med andre gode tiltag gjort, at fondens formue i dag er på omkring 100.000 kr. 

En stor del af dette beløb påtænkes anvendt til donationerne af en anseelig størrelse og uddelt i forbindelse med 50 års jubilæet i 2003. 

Logens bygninger og anlæg:  
Gennem årene er logebygningen på Parkvej i Brønderslev og arealerne uden om denne løbende blevet vedligeholdt og forbedret. Ejendommen er således i dag velholdt, velfungerende og i stand til at opfylde de krav, der stilles. 

I 1978 bliver køkkenregionerne udvidet med 54 m², hvorved logebygningens samlede areal øges til 513 m². Oliefyret er nedtaget og i stedet er der installeret fjernvarme. 

Selskabslokalerne er renoveret med nyt gulvtæppe og nyt stof på stolesæderne. 

I 2002 bliver den ca. 600 m² store parkeringsplads syd for logebygningen og den mindre service-parkeringsplads på 100 m² ved Nordens Allé efter flere skitseforslag suppleret med et nyt ca. 400 m² stor parkeringanlæg øst for logebygningen. I forbindelse hermed er der anlagt et flot haveanlæg med en beplantet jordvold og en stenhøj til højre for indkørslen fra Parkvej. 

Alle disse tiltag og meget mere som anskaffelse af lyd- og musikanlæg, inventar, udendørs belysning, renovering af beplantning m.m. har brødrene i vid udstrækning udført ved frivillig indsats og givet som gaver. 

Andre aktiviteter:  
I oktober 2002 blev der nedsat flere udvalg til at forberede og planlægge logens 50 års jubilæum. Der er afholdt en del møder med embedsmændene, så den overordnede plan og programmet for den 8. november 2003 kunne være færdig inden sommerferien. 

Ud over de allerede sporadiske nævnte tiltag har logen gennem de mange år har haft indlæg fra brødre, foredragsaftner, julearrangementer, aftener for enlige mænd, besøg i og af loger i landsdelen, venskabsloge i Norge og Sverige, praktisk samarbejde med søsterloge 69, Faklen i Brønderslev, og lejr 11, Skipper Klement i Aalborg, og meget andet. 

Halvtreds år er lang tid og meget forandres:  
Om loge 71 Richard Marley’s historie kunne der skrives meget mere. 

Der har i årene løb været omskiftelser med gode og mindre gode tider. 

Men et fælles træk går gennem historien: 

Ønsket om at bevare Odd Fellow-ordenens idealer og at udbrede dens lære.

Vi brødre kan her i jubilæumsåret glæde os over, at vi har en særdeles velfungerende loge med tilgang af nye ordensmedlemmer. 

I jubilæumsåret 2003 har logen ved sommerferiens begyndelse 96 medlemmer og der forventes flere indvielser inden jubilæumsdagen. 

Logen har dygtige embedsmænd, der forstår alvoren i Odd Fellow Ordenens budskab og vigtigheden af, at viderebringe dette på rette måde.

Richard Marley eller forfaderen til loge 71:  

Odd Fellow-logen i Brønderslev fik ved sin stiftelse i 1953 det særlige navn ’Richard Marley, som forløberen - Odd Fellow-foreningen Richard Marley, havde båret siden sin stiftelse i 1924. 

Om det amerikansk klingende navn Richard Marley findes der kun den oplysning i foreningens forhandlingsprotokoller ”at det er et navn, der har historisk interesse for ordenen”. 

Forfaderen, Richard Marley, til loge 71 Richard Marley i Brønderslev, levede sit liv i USA. 

Richard Marley er født den 12. november 1791 i Philadelphia, Pennsylvania, og døde den 7. maj 1869 i Baltimore, Maryland, på USA’s østkyst. 

Odd Fellow-foreningen Richard Marley blev stiftet den 7. maj 1924, netop på 55 års dagen for forfaderen Richard Marleys død. Det fremgår ikke af logens arkivalier, om månedsdagen for stiftelsen eller navnet er valgt først, men sammenfaldet er givet valgt med omhu af foreningens stiftere og rådgivere. 

Det fortælles, at Richard Marley er født og opvokset under agtværdige, fattige kår. 

Han kom i skomagerlære og levede civilt som den jævne håndværker, men blev stedt til hvile som en fremtrædende Odd Fellow.

Richard Marley’s vej førte gennem nederlag til sejren:  
Nederlag

• som uværdig, udstødt af ordenen: 
• Jævnligt i lystige svendes drikkelag. 
• Støttede en loge, der ikke havde lovligt fribrev. 
• Tabte ligevægten efter afstemning i storloge. 

Personlig sejr

• som genoptaget broder:
• Fuldstændigt afkald på drikkeri. 
• Indvalgt i storlogen. 
• Fremmede ifølge eget udsagn brødrenes venskab og kærlighed til ordenen. 

I 1823 blev Richard Marley indviet i ”Loge no. 2, Franklin” i Baltimore i staten Maryland – der er ordenens moderjurisdiktion/fødested. 

I 1827 medstifter af ”Lejr no. 1, Jerusalem”, Baltimore, skriftfører og samtidig fungerende kasserer og regnskabsfører. 

I 1828 deputeret stormester i Maryland Storloge. 

1828-32 storfører i De forenede Staters Storloge og befuldmægtiget for New York. 

 

Richard Marley stiller den 24. april 1840 forslag om, at lejrene skal repræsenteres i storlogen for at sikre permanent udvikling i patriarkalsk Odd Fellow-ship.  
Det første amerikansk udarbejdede ritual, vedtaget på et mødet den 9.- 13.september 1845, og arbejdsgrundlaget for den ritus, som stadig benyttes inden for ordenen i dag, ”The revised work of the Independent Order of Odd Fellows of the United States and the jurisdictions thereunto belonging” er medunderskrevet af: